Om Sukha Yoga

Vi er et lille yogastudie i hjertet af Farum. Tæt på Farum station og tæt på skov og sø. Du finder os i Stresslægehuset på Jernbanevej 2, 2. sal. 

Sukha er sanskrit og betyder lyksalighed, tilfredshed, lethed. Helt bogstaveligt betyder Sukha ”good space” eller ”godt sted”.

Med Sukha Yoga ønsker vi at skabe et sted, hvor du kan have det godt.

Hos går vi ikke efter de perfekte yogastillinger, men efter at give dig et rum til at trække vejret, udforske kroppen og finde ro i sindet.

Lethed og balance

Selvom livet ind imellem slår koldbøtter, er vores håb, at du hos os kan finde lethed, accept og en balance mellem krop og sind, som du også kan tage med dig, når du forlader yogastudiet.

Hos Sukha Yoga tilbyder vi flere forskellige yogaformer. Så du kan finde den time, der lige præcis passer dig, uanset om du har brug for dyb ro og afspænding eller lidt mere bevægelse og leg.

Vi er så glade for, at du vil komme og trække vejret sammen med os.

Sukha Yoga · Yogastudie i Farum